Thursday, September 6, 2012

Lækker, Let, Billig, Hverdags Risotto

Mmm, igår stod den på to af mine yndlings spise (jeg har dog mange), nemlig risotto og soja/hvidløg/honning marineret kylling.Risotto har ry for at være svært og dyrt, men denne version er ingen af delene. Måske ville en kok mene det jeg lavede ikke var i nærheden af hvad en rigtig risotto er, men pyt. Jeg synes, den er lækker. Den kan også varieres i det uendelige, men jeg ender altid med denne, fordi den er så let og lækker. Men man kunne nemt tilføje hvidløgsmarineret rejer, eller nogle flere grøntsager. 
Den eneste dårlige ting jeg kan komme på ved denne ret er, at den ikke er i den kalorielette ende. Jeg er lige kommet hjem fra en LANG rejse (5 uger), så jeg trænger til at komme igang med træning og sund mad. Alt med måde. Engang imellem må man gerne kræse med lidt lækkert. Nok snak - nu til opskriften:






Risotto (4-5 per. med tilbehør):

2 løg
2-4 fed hvidløg (alt efter hvor pjattet du er med hvidløg)
25 g smør
400 g ris (Jeg bruger grødris, men det er jo en smagssag)
3 dl hvidvin
2 tsk salt
ca 1 L hønsebouillon
60 g fintrevet parmasan
400 g svampe (brug dem du har lyst til)
1 stor håndfuld persille
olivenolie
salt, peber
ekstra revet parmesan






Det kan være en fordel at hakke persille, svampe og rive osten inden, da det er foskelligt hvor hurtigt man er i et køkken. men er du en haj eller er i to, så følg opskriften.
Løg hakkes og hvidlæg skæres i skiver. De smides i en gryde og steges med olivenolie (første billede). Når løgene er blevet gyldne tilsættes risene (andet billede). Her skal der røres flittigt, så risene ikke brænder på. Efter et par minutter hældes vinen i. Nu laves bouillonnen, hvis den ikke er flydene. Her er det vigtigt kun at putte lidt i ad gangen (ca 1 dl). Der plejer at være lidt for meget bouillon, og det kommer an på risene. Smag undervejs hvordan konsistensen er. Det afhænger også meget af den enkelte, hvor våd man vil have den. 
Mens risene bliver klar, og får bouillon, hakkes persillen, svampene, og osten rives. Derefte steges svampene i smør. Når de har smidt væsken (se billede) er de klar. Når risene er helt klar hældes ost, persille og svampene i gryden, og der røres til det hele er fordelt (se billede). Derefter står risottoen i 10 min før den er klar.

Jeg beklager igen billederne. Jeg må tage mig sammen og finde mit lækre spejlrefleks kamera frem, men det er bare så meget lettere med telefonen.


Marineret kylling:

  • 400 g kylling (i små stykker)
  • 1-2 spsk honning
  • 3 fed hvidløg
  • 2-3 spsk soja 


Honning, finthakket hvidløg og soja varmes på en pande. Kyllingen steges til den er fast.

Jeg serverede gulderødder til i mangel på tid, men en lækker, enkel salat ville også være godt.

Held og lykke. Det er slet ikke svært, men tilgengæld SÅ lækkert. 


No comments:

Post a Comment