Yummi, der er jo ikke noget bedre end Ben and Jerrys is. Jeg synes ellers det var noget hysteri at betale så meget for is (men det var inden jeg smagte den), og det synes jeg stadig men for pokker det smager godt, og det er jo SÅ lækre råvarer. Nå, men her er opskriften fra Ben and Jerrys bogen med lidt modifikationer.
Cookie opskrift:
- 100g smør
- 50g sukker
- 45g brun farin
- 1 æg
- 1tsk vaniliesukker
- 130g mel
- 0,5tsk salt
- 100g groftkakket mørk chokolade
- 50g hakket nødder
Smør, sukker og brun farin piskes luftigt. Tilsæt æg og bland godt. I en anden skål blandes alle de tørre ingredienser, og de blandes derefter med de fugtige ingredienser.
Dejen fryses i mundrette kugler indtil isen er klar. Har man for meget dej kan der fryses ekstra kugler til næste gang, ellers kan lidt bagepulver tilsættes, og de kan bages til lækre cookies (ca 10 min ved 180C, men hold øje det går stærkt).
Vanilieis opskrift:
- 2 æg
- 150g sukker
- 5dL fløde
- 2,5dl Mælk
- 3tsk vaniliesukker
Basen hældes på ismaskinen, og 5 min før den er færdig tilsættes de frosne cookie kugler.
Isen fryses i et par timer til den rigtige konsistens.